Pierce's disease - Amerikas dræber?

Tilbage i 1863 hvor Phylloxera Vastatrix - den berygtede vinlus - for første gang blev påvist i Frankrig, blev den betegnet som noget af det værste man som vinbonde kunne blive udsat for. Og det var det også.

Bare i Frankrig faldt vinproduktionen fra 84,5 mio hl i 1875 til blot 23,4 mio hl i 1889 - det er intet mindre end et fald på 72,3%! Og stort set alle europæiske vinstokke blev ramt inden for relativ kort tid. Men da man fandt løsningen, at pode de europæiske vinstokke på amerikanske rødder, kunne de europæiske vinbønder ånde lettet op for en stund. Men den massive import af planter fra Amerika til Europa i midten og slutningen af 1800-tallet, bragte desværre ikke kun vinlusen med sig men også bladrullevirus, vinmeldug og vinskimmel for blot for at nævne et par stykker.

Nej, at være vinbonde i Europa har aldrig været en dans på roser. Men er den så det i Amerika? De har jo resistente rødder. De har vinstokke som har levet side om side med alskens slags sygdomme som den europæiske V. Vinifera ikke har kunnet hamle op med.

Amerika
Bevares, ja; De har helt deres egne vinstokke derovre, f.eks V. Riparia, V. Berlandieri, V. Rupestris, V. Labrusca og V. Aestivalis. Alle er i samme familie som vinstokkene i Europa (sammen med godt og vel 60 i alt) - hvilket groft betyder at de laver druer. Men som druer til vinproduktion, har de aldrig været det primære valg. Langt hen ad vejen bruges de enten som rodstokke til V. Vinifera, eller også - og det ikke så få steder i USA - benyttes deres druer til f.eks. fremstilling af syltetøj, men også vine.
Disse vitis-typer er yderst spændende at gå i dybden med, men det må være et andet indlæg for øje. Så her nøjes vi blot med at konstatere, de trods alt har en hel del forskellige typer i Amerika.

Du tænker nok at det da er lidt forkert - de dyrker da en masse europæiske druer i bl.a. Californien. Ja, og her er de også podet på amerikanske rødder. Grunden til at man langt hen af vejen benytter V. Vinifera til vin - også i Amerika, skyldes helt sikkert at druerne har den helt rette sammensætning af ingredienser til fremstilling af gode vine. Så at sige, er smagen bare i top, hvorom de indfødte amerikanske stokke ikke kan nå samme top-mål.

Men selv ikke de amerikanske vinstokke er helt fri for sygdomme; Pierce’s disease. Heldigvis ikke er den endnu ikke spredt for alle vinde, men meget ødelæggende hvor den er. Det kommer så grusomt til udtryk mellem Santa Barbara og Los Angeles, hvor der stort set ikke dyrkes vinstokke på grund af denne sygdom.

Hvad er Pierce’s Disease?
Pierce’s disease blev opdaget tilbage i 1892 af Newton B. Pierce. Det hele drejer sig om en frygtelig bakterie med det herlige navn “Xylella Fastidiosa”. Ved at drage paralleller til det engelske sprog, kan vi faktisk ret nemt udlede hvor denne bakterie arbejder. Xylem er det engelske ord for det latinske Xylella - i Danmark kalder vi det ‘ved’. Veddet sidder bag/under barken på grenene og stammen. Det er det bløde og til tider lettere fugtige lyse træ inderst. Veddet har en af de meget vigtige funktioner i planten, da den står for transporten af vand nede fra rødderne og ud i planten. Det er ligeledes veddet der står for transporten af næringsstoffer og generelt bare er plantens transport-enhed.

Men når den enkelte stok bliver inficeret med Xylella Fastidiosa, og bakterierne begynder at formere sig, begynder de at lukke for den livsvigtige transport af specielt vand. Såfremt stokken er inficeret i starten af sæsonen, kan det medio i væksten ses som et mildt vand-stress, samtidig med at bladene får visne pletter som med tiden breder sig til dødt væv og sidenhen falder bladene af. Alt efter klima og vinstok-art, så dør stokken inden for 1-4 år.

Hvor kommer det fra?
Bakterien Xylella Fastidiosa lever som en “snylter” ved at inficere planter som er resistente, hvormed den fint kan leve i disse planter. I Californien er det specielt citrus-træer og “Oleander” som er smitte-bærer, men mange planter som vokser som grøn vegetation omkring fugtige steder kan også være smitte-bærer.

Når bakterien så havner på de uskyldige vinstokke og inficerer dem, skyldes det en hær af insekter kaldet skarpskytter. Skarpskytter er insekter af typen cikader som lever af at spise veddet fra træer og buske. Når de så spiser fra en smitte-bærer og derefter af en vinstok, bliver bakterien overført, og den begynder sin færd med at dræbe vinstokken. Den blå-grønne skarpskytte er overvejende at finde ved de kystnære områder, mens den grønne skarpskytte og den rød-hårede skarpskytte også er at finde i kystnære områder men dog primært står for smitten i Central Valley. Fælles for disse tre skarpskytter er, at de ikke kan flyve så langt. Dermed kan risici for smitte mindskes en del ved at have en imaginær “voldgrav” omkring sin vinmark, hvor der ikke gror nogle smitte-bærende planter.

Men siden starten af 1990’erne er der kommet en ny skarpskytte - den glas-vingede skarpskytte. Og den er på ingen måde et sjovt bekendtskab. Den lever primært i det sydlige Californien, men det forventes at den med tiden kommer til at være en permanent trussel i hele Californien. Denne nye skarpskytte har en markant større flyve-distance og kan derved sprede Pierce’s disease både hurtigere samt over langt større områder.

Jamen lad os behandle det!
Tro mig, det vil de også rigtig gerne. Og helst i dag og ikke i morgen. Men desværre er det en sygdom som er meget svær at gøre noget ved. Selv nu, over 120 år efter man opdagede sygdommen, gør man kun små fremskridt mod en kur.

Selvfølgelig kan der sprøjtes mod skarpskytterne, men det er ikke noget som kan gøres præventivt med 100% virkning, og når først vinstokkene har sygdommen, er der ikke andet at gøre end håbe på, den ikke er gået hen og blevet kronisk (at den ovrevintre). Er det blevet kronisk, må planten rives op med rod. Og så krydses der fingre for sygdommen ikke har nået at sprede sig.

Der bliver forsket rigtig meget på dette område, og et forskningsresultat som virker lovende, er en artikel med det herlige navn, fra den 20. januar 2012: “An engineered innate immune defense protects grapevines from Pierce disease”. Heri beskrives det hvorledes det er lykkedes dem, via genmanipulation at ændre en vinstoks medfødte immunforsvar, således at det har et “to-strenget” forsvar mod Xylella Fastidiosa bakterien. Den “to-strenget” fremgangsmåde håndterer også ret godt bakteriens evne til at mutere og tilpasse sig.

Hvornår sådan forskning så lander som produktion ude i markerne, og om folket overhovedet vil have noget med genmanipuleret vin at gøre - ja det kan man jo kun gisne om. Derfor bør det bemærkes, at de henviser til en variant af Vitis som for ikke så længe siden har vist sig at være immun overfor sygdommen; V. Arizonica. Man kunne her arbejde med at skabe krydsninger som indeholder de smagsmæssige fordele fra V. Vinifera, men har resistensen fra V. Arizonica.

Andre i fare?
Men er det så også kun vinstokke i Amerika som lider under Pierce’s disease? Nej desværre. Langt fra. Meget langt fra.

De fleste vinstokke i verden er udsatte. Kun de der udsættes for hård frost om vinteren har en ret lav risiko. Hvis der ikke opretholdes meget strenge karantæneregler, kan bakterien sprede sig hurtigt og dermed også sygdommen. Men det er ikke kun vinstokke som lider under denne sygdom.

Alt lige fra mandel-, citron-, fersken-, kaffe-, oliven- og oleander-træer sammen med over 100 andre planter, er modtagelig overfor sygdommen. Så sent som midt oktober 2013 var der et udbrud blandt oliventræer i det sydlige Italien, hvilket er det første dokumenterede udbrud i EPPO’s område (European and Mediterranean Plant Protection Organization), trods et udokumenteret udbrud i Kosovo i 1996.