Så skete det. Vi havde jo nok egentligt godt vidst det fra starten af - tjeneren bliver udskiftet med robotten.
En restaurant i byen Ningbo, Zhejiang i det nordøstlige Kina har skiftet deres tjenere ud med serveringsrobotter. At det netop er i Asien at det sker, kommer nok ikke som en overraskelse - de har altid været godt med på moden når det omhandler robotter, og Japan har da også allerede gjort sig bemærket med robotter så specieller steder som på f.eks. ISS hvor de har verdens første "rigtige" robot i rummet.
Robotter har længe overtaget mere og mere af verdens opgaver, og har herigennem specialiseret sig alt lige fra bil-produktion til receptionist-arbejde. Men mister vi ikke noget service og hele den menneskelige faktor når vi går ind og skifter tjeneren ud med en robot?
Robotterne fra Ningbo benytter sig af optiske sensorer til at modtage ordre fra gæsterne og senere serverer maden til dem. De er programmeret til at byde gæsterne velkommen idet de kommer ind i restauranten og kan på det lokale sprog, Mandarin, sige 40 små og simple ord/sætninger som f.eks. "Velbekomme" og "Jeg er ked af det, men jeg har travlt lige nu". De orienterer sig i restauranten via magnetiske striber i gulvet, og er således bundet til en helt fast arbejdsgang.
Spørger man ejeren, Lu Dike, så er det en stor investering lige nu, men han kommer til at spare store summer penge på lønninger som for hele tjener-området er helt afskåret. Robotterne kræver kun 4 timers opladning pr. dag, og kommer med 5 års garanti, men så koster de også den nette sum af 60.000 yuan - eller hvad der svarer til lidt over 58.000 danske kroner.
Mindst éen gang om dagen bliver Lu Dike spurt om han vil sælge robotterne - gæsterne er glade for dem, og vil gerne have dem med hjem og benytte dem der, hvortil Lu Dike svarer at det godt kunne gå hen og blive en hel god side-forretning.
Men kan en robot med et taleforråd på kun 40 simple og små sætninger give en god service? Kan den agerer selvstændigt når noget ikke går efter bogen, og der kræves hurtige og individuelle beslutninger?
For fremtiden kunne man måske udstyre dem med AI - kunstig intelligens, men er det stadig ikke kun ønske tænkning? Hvor skal det personlige og varme præg komme fra?
Det fungerer måske for Asien - det skal jeg ikke kunne sige. Men for vesten tror jeg ikke konceptet ville give mening. Vi er vandt til den gode service, vi er forventningsfulde når vi tager ud på en restaurantion og spiser. Vi forventer ikke bare sublim mad og drikke - vi higer efter den personlige og varme gæstfrihed. Du kender det sikkert selv - den oplevelse man får og ikke mindst den stemning man kan mærke straks man har åbnet døren.
At tage ud og spise, handler for os ikke længere om blot at få vores fysiske behov som mad og drikke opfyldt. Det handler i højere grad om, at blive udfordret, inspireret på det gastronomiske niveau - at opleve nye sammensætninger, nye ukendte vine eller måske en ny fræk måde at sætte tingene sammen. Og så handler det om, helt essentielt at have en god oplevelse - at føle man er værdsat og speciel.
Det tror jeg ikke en robot kan klare med 40 sætninger og "robot-agtige" bevægelser. For hvor er passionen henne? Hvor er gløden der brænder som flammer i de udlærte tjenere?
Godt vi bor i et land hvor det at være tjener kræver mange års læring - nogle vil ligefrem sige livslag læring og et land hvor vi ikke tager os til takke med den hurtige upersonlige betjening. Et land hvor vi er glade for den menneskelige og personlige interaktion.
Kategori: Tjenerfaget
Tags: Tjener Robotter